Kreativiteten af den skotske sanger Ela Stewart var godt bekendt folk Tusovka i begyndelsen af 1970'erne. Han opnåede dog den nuværende massepopularitet, efter at han begyndte at samarbejde med Alan Parsons.
I 1973 var Parsons allerede en stor prestige inden for optagelse. Stadig ville! Han deltog i arbejdet med den epoocherale disk Pink Floyd "den mørke side af månen". En grundig producent nærmede sig også Stuarts sange og udvidede deres lydpalette med forskellige værktøjer. I det væsentlige var det ikke længere puritankfolk, men en blød sten med rige arrangementer og lange solo.
Men for at tildele alle fordelene til Parmsonus uretfærdigt - spillede han imidlertid rollen som en diamantkyst. ELA Stewarts sange blev trods alt allokeret af mangfoldighed og lyse sofistikerede melodier, hvis potentielle parsons og forsøgte at afsløre så meget som muligt.
Hvad angår den meningsfulde del, så havde denne Stewart og uden parsons en fuld ordre. For det første forsøgte han målrettet at undgå i sine tekster af banale emner og poetiske revolutioner. For det andet ønskede Stewart meget, at hans sange til at ligne lydfilm ("Jeg vil vise dig en film, når jeg spiller en sang ...") med en række lyse billeder og en interessant historie. Og det var historien i enhver forstand af ordet - sangerinden tog ofte tomterne direkte fra historiske bøger.
For eksempel har han sangen "vej til Moskva" ("Vej til Moskva"), dedikeret til invasionen af nazistiske tropper i Sovjetunionen. Ved at give vores hærs heroisme kunne Stewart ikke modstå i slutningen for at skrive om, hvordan efter krigen blev befriet fra fangenskab, sendte sovjetiske soldater straks til sibiriske lejre. Men er det værd at bebrejde skotterne, hvis han skriver en sang, han var baseret på skrifterne i en sådan "fremtrædende historiker" som Solzhenitsyn?
En eller anden måde var det i samarbejdsperioden med Parsons (1975-78) Al Stewart registrerede sine bedste albums og hits. I den mest berømte og kommercielt succesfulde singne af 1976 med det mystiske navn "The Cat of the Cat" ("Cat of Cat"). I sangens historie er der en anden forfatter - Pianist Stewart, Peter Wood. Dens deltagelse er vanskelig at overvurdere, fordi det var træ, som han komponerede, at det mest klæbende klaverfest, på grundlag af hvilken sangen blev skrevet. Det skete på mange måder utilsigtet ...
Engang, i slutningen af den amerikanske tour i 1975, deltog Stewart i lyden af sin gruppe og hørte træ, der spillede en smuk melodi - ren til opvarmning. Jeg kunne godt lide melodien, og hun besluttede at udvikle sig i en fuld-flettet sang. I to måneder var phonogrammet allerede praktisk taget klar, men der var stadig ingen tekst.
I første omgang forsøgte Stewart at bruge den gamle skitse af 1966 kaldet "fod af scenen" og med ordene:
Dine tårer har redt regnen ved foden af scenen ...Digte var en reaktion på den tragiske skæbne af den engelske komiker Tony Hancock. I slutningen af sin karriere bekymrede Hancock en forfærdelig depression og forsøgte endda at tale om det for offentligheden. Men alle hans suicidale eskapader i vane var vane med et højt latter. Mens i 1968 tog komikeren virkelig ikke scorerne med livet ...
Al Stewart: - Han gik på scenen og sagde: "Jeg vil ikke være her. Jeg er bare vred på mit liv. Jeg er en komplet taber, og hvorfor skal jeg bare ikke afslutte alt dette lige her. " Og alle lo og så kun den karakter, han spillede. Og jeg så på ham og tænkte: "Min Gud, han betyder, hvad han siger."Imidlertid sagde rekordfirmaet, at ingen kender til Tony Hancock i Amerika, og generelt er emnet for mørkt til en kommerciel single. Arbejde på teksten fortsatte ...
Sangen modtog sit nye navn, da Stewart kom over bogen om Astrologi, hvorfra han fandt ud af, at i henhold til det vietnamesiske horoskop, er den nuværende 1975 året for katten (i det kinesiske horoskop i stedet for en kat fremover kanin). Navnet har fundet sted, men en ny tekst med ordene:
Jeg plejede at have en rød tabby, og nu har jeg en rødhårede ...... blev afvist af forfatteren selv ("Du kan ikke skrive om katte, det er sjovt").
Den sidste inspirationskilde var den klassiske film "Casablanca", offentliggjort i 1942 - midt i anden verdenskrig. Filmen udviklet i Marokko, hvor ejeren af den lokale natklub Rick Blake (udført af Humphrey Bogart) hjalp med at dække folk, der flygtede fra Europa fra nazistregimet. Ikke tilfældigt og Bogart, og Peter Lorrre, der spillede i kriminelle film, nævnes i begyndelsen af sangen.
Oversættelsesforfatter - Alexandra:
Om morgenen, som om fra filmen med Hamphri Bogart, i landsbyen, hvor den tid, de vendte om for omvendt, afskediges du gennem folkemængden, som Peter Lorre, en plottingkriminalitet ...Men hvis du ikke overvejer disse omtale og handlingsplacering, er det yderligere plot af "The Cat of the Cat" fuldstændig uafhængig af "Casablanca". Sangens helt er en turist, der kom til det nordafrikanske land. I denne eksotiske indstilling ser han en mystisk pige, der er fascinerende helten bag ham. Som Stuart talte, skal pigen "være sig selv fra Californien, fordi hun vandrer og fortæller om årene med katte og lignende."
... morgen kommer, og du er stadig med hende. Bussen med turister tilbage, og du har intet alternativ, du mistede en billet, så jeg skal bo. Men tromlens melodier af natten forbliver i rytmen af den opdaterede dag. Du ved, at du engang bliver tvunget til at forlade hende, men for nu vil du blive i en kat.Personligt har jeg personligt en historie om en person, der vovede at underkomme følelser, og med hovedet faldt i et romantisk eventyr, virker det mindre interessant end historien om tegneserien selvmord. Men selve sangen ødelagde ikke dette.
Derudover har Parsons som sædvanligvis beriget arrangementet med en lang række værktøjer, herunder streng. Så syntes det ham, at i sangen en masse guitarer, og det blev besluttet at tilføje i stedet for en overskydende guitar solo-saxofon. Stuart kunne ikke rigtig godt lide denne ide - han betragtede sig stadig selv en folkeskovssanger, og så blev der opnået nogle "jazz". Men så ændrede han sig.
At arbejde på sangen gik så længe, at katten på tidspunktet for frigivelsen af det hele året allerede er afsluttet. Ikke desto mindre var Parsons, og Stewart overbeviste om succes.
Al Stewart:
"Da jeg sluttede" The Cat ", tænkte jeg:" Hvis det ikke er et hit, kan jeg ikke skrive et hit. "Håbet var berettiget. Den single med den forkortede version af sangen (originalen varer 6 minutter. 37 sekunder) nåede 8. plads i USA og 31. i Storbritannien.
"År af katten" - sangen er helt sikkert god, men personligt kan jeg lide den anden Hit Stewart - "På grænsen" (forresten er forfatteren selv også enig med denne udtalelse). Han kom ud i 1977 og nåede 42 steder af amerikanske diagrammer. Ifølge Stuart er navnet på sangen "på grænsen" - Henvisning til den dystre sætning af premierministeren for Storbritannien Edward Hita, at selv "den civile befolkning vil være på frontlinjen."
Ikke tilfældigt i Song Stewart henviser så meget til specifikke politiske arrangementer. Her og antydning af bagningsseparatisterne, der regelmæssigt var tilfredse med angrebene regelmæssigt i Spanien ("fiskerbåde går gennem natvand, i hemmelighed bærer et våben gennem den spanske grænse ..."). Og afsendelse til partisankriget i Rhodesia, som vil ende i 1980 ved oprettelsen af en uafhængig republik Zimbabwe.
Oversættelse - Dmitry Popov:
Malinger kørte på mine vægkort. Vind fra Afrika Foreshadow Change. Torches Flare op om natten, en hånd, en antændende landsby, giver et signal til dem, der venter på grænsen ... Al Stewart: - Ja, der er ting i sangen, som viste sig for at være sandt. For eksempel en linje "hånd, antændelse af landsbyer" ... de satte sig virkelig ild til gårde, der tilhører hvide mennesker, og udviste dem fra landet til Mugaba (Zimbabwe premierminister - S.K.) kunne overføre gården til sine tilhængere.Da Spanien blev nævnt i sangen, ønskede Alan Parsonsus uventet at tilføje en lille spansk guitar til arrangementet. Da producenten spurgte, om en person fra i studiet spillede på den spanske guitar, regerede stilhed. Mens Peter White (som faktisk var en pianist), sagde ikke usikkert: "Nå, jeg kan prøve ..." - og spillede festen "under flamenco" bogstaveligt talt for to doubler. Parsons roede ikke ned og tilføjet til fonogrammet også lyden af Kastannet.
Al Stewart skrev så mange vidunderlige sange, at det ville være forkert at begrænse hans historie kun to diagram hits. For et mere komplet billede vil jeg gerne henlede opmærksomheden på mindst flere andre sammensætninger.
"Carol" (1975). Inspireret af den rødhårede ventilator, som Stewart mødtes i New York. Sangeren selv sov ikke med hende, men han var sikker på, at hun ofte gjorde det med andre berømtheder.
"Det mørke og det rullende hav" (1975). Ifølge Stuart er dette en sang om "Forholdet blev til en metafor."
Broadway Hotel (1976)
Al Stewart: - Dette er en sang om folk, der bor i hotelværelser. Dette er en sang om et forsøg på at forstå folk, der lever i sådanne forhold - folk der er rige og har råd til huset, men foretrækker at bo i et hotelværelse. Sådan kan du leve uden fortiden, ikke at have noget håndgribeligt, hvad du kan binde dem."Flying Sorcery" (1976). Sangen om Amy Johnson er den første engelske kvinde-flyer, som alene fløj til Australien. Hun døde i begyndelsen af Anden Verdenskrig, da hun transporterede forsyninger til den britiske hær.
"Midas Shadow" (1976) Al Stewart: - Hun handler om en forretningsmand, der tjener penge refleksivt, intuitiv, ligesom du trækker vejret. En sådan person skal have en skygge af Midas.Midas - Frigian King, berømt for rigdom. Måske husker mange myten om den magiske evne hos midnerne for at vende alt i guld, som han rørte ved.
"Et trin før" (1976). Mystisk sang. Ifølge Stuart handler hun om reinkarnation.
"Versailles Palace" (1978). Musik er baseret på sammensætningen "Count Salisbury" af den engelske komponist af XVI Century William Berda. Teksten holdes paralleller mellem den store franske revolution og elevrettigheder i Frankrig i 1968.
"Næsten Lucy" (1978). Om sangeren (eller stripper) og hendes frugtløse søgning efter succes.
"Merlins tid" (1980). Stewart sagde, at han slet ikke handlede om Tom Merlin, som var King Arthurs troldmand og mentor, men om den skotske krigerdigter, der er nævnt i sangen Robin Williamson "fem benægtelser på Merlins Grave".
Forfatter - Sergey Kuriy
Kilde - springzhizni.ru.