I det nye projekt på tv-kanal TNV næsten dagligt på hverdage kommer et interview med fremragende tatarforskere og eksperter ud.
Den særlige projekts tyvende helt var komponisten, en æret kunstner af Republikken Tadsjikistans kunstner, Nizamov. Han er forfatter til store musikalske og naturskønne værker: den musikalske "Altyn Kazan" i 2011, Opera Legend "Kara Pulat" (Sort Chamber) i 2015. I 2020 blev premiere af den nationale præstation - den musikalske "Altyn Kazan" i Mikhail Panjavidze, inden for rammerne af festivalen "YZGәRESH җLEL - 5". Blandt solisterne var moderne kunstnere af Tatar Pops: Elmira Kalimullin, Filus Kagirov, Alina Sharipzhanova. Opera "Kara Pulat" blev tildelt den republikanske teaterpris "Tantan" i nominering "Årets begivenhed". Også denne præstation indtastede lange liste guldmasker i 2014-2015 sæsonen. Også Nizamov blev vinderen af den republikanske præmie, der blev opkaldt efter Jalil i 2015 for oprettelsen af Musical Altyn Kazan og et væsentligt bidrag til udviklingen af Republikken Tatarstans musikalske kunst.
I et interview med korrespondent talte TNV Nizamov om sin nationale opmærksomhed som en kreativ position for at styrke tatar national musik på verdensplan, samt det faktum, at Tatar-scenen er en afspejling af samfundets anmodninger.
"I dag lytter jeg til verdensmusik, lige fra populære og slutter med det etniske motiv af Asien, Afrika, Japan osv. Og det her kan også manifestere sig i min musik! "
- Du er en ung mand og den yngste komponist i Tatarstan, du er 33 år gammel, og du formåede at opnå visse højder. Du passer ikke ind i den sædvanlige, klassiske forståelse af komponisten. Er du opdrættet stereotyper? Overvejer du dig selv en repræsentant for et andet komponistformat? Føler du en eller anden måde, at du spørger en anden tendens?
- Faktisk sætter jeg pris på muligheden for at være mere! Jeg tænker ikke på, hvordan komponisten skal være, hvilke stereotyper er til stede her. Det forekommer mig, at i kreativitet er det vigtigste at være dig selv, og hvordan det viser sig, så det viser sig. Og om det faktum, at jeg gjorde alt, og det viser sig tidligt, så er jeg fatalistisk for min natur, og jeg synes derfor, at alt sker i tide, når det burde være.
- Hvor ofte i dit liv er der nogle unikke sæt omstændigheder?
- Faktisk er det ganske ofte nødvendigt at dette på forskellige måder. Det forekommer mig, at det stadig skyldes, at evnen til at se og bemærke, alle i livet har meget i livet, skal bare på en eller anden måde reagere på det. Jeg husker endda ALTYN KAZAN - det er mit første store musikalske og teaterarbejde, som er skrevet i forbindelse med Renat Haris, med hvem vi har meget og tæt samarbejde. Hvordan med ham mødte vi på min fødselsdag. Bare det skete. Og det forekommer mig, at disse er sådanne tegn på skæbne, der symboliserer "Jeg hører dig og ser dig, du er med mig i kontakt" - Jeg opfatter dette nøjagtigt!
- Du skriver ofte om dig i medierne, at du er den mest populære komponist i Tatarstan, især for nylig. Tror du, at dette er en periode med start? Eller reagerer du på alt roligt som en fatalist?
"Det forekommer mig, at alt bevæger sig som det skulle gå, jeg har ingen følelse, at det nu tager afsted, og for 5 år siden var det ikke. For mig er dette en stor måde, der er startet for længe siden. Vi har et sådant erhverv, at resultatet - det kan ses her og nu, men gennem tiden. Måske hvad jeg nu har - det blev lagt mange år siden.
- Alle dine store værker blev oprettet på Tatar Foundation. Sådan opmærksomhed på det nationale tema er din kreative position?
- Dette er først stillingen, også miljøet selv, hvor jeg gør og lever, alt dette fodrer mig. Projekter "Kara Pulat", "әliff", "Altynn Kazan" - er lavet af nogen. Som for teatret er Commonwealth and Director, og scripts og kunstner. Disse er de emner, der er bekymrede for en mig, men bekymrer kuglerne. Jeg blev ikke født i Tatarstan, og da jeg troede, at jeg skulle gå for at lære, gå til Kazan eller Moskva, tænkte jeg i lang tid og sprængte ud mellem to vinterhave. Og pludselig kom det til tanken om, at jeg kom til dette lys af Tatarin, af en eller anden grund talte vi altid til huset og talte i Tatar. Det kan skyldes, at jeg burde være tættere på mine rødder, kom jeg til Kazan og fandt mig selv i dette miljø. På en måde føler jeg den mission, at jeg skal berige nationalmusik og musik fra Rusland og verdensmusik, men gennem hans eget pris. I en vis grad kan jeg gøre det!
- Er der en nationalitet i musik?
- Der er nationale træk i musik. Fordi Vi kan sige, at i denne musik er der en spansk smag, og i dette hører vi indiske osv. Folklore er generelt en ren manifestation af national musik. Men når vi taler om moderne musik, forekommer det mig, at vi ikke behøver at glemme, at vi lever i den globale verden og nationalt - kan ikke længere opfattes som det blev opfattet i det samme XIX århundrede. I dag lytter jeg til verdensmusik, lige fra populær musik og slutter med de etniske motiver i Asien, Afrika, Japan osv. Og det her kan også manifestere i min musik! Og at være etnisk tatarin kan jeg bruge alle disse maling. På den ene side vil denne musik blive skabt af tatarin, og på den anden side kan den blive multifaceted.
"Du blev født og voksede op i Ulyanovsk, som du nævnte, at tale hjemme på Tatar, studerede du også i 4 år i min Madrasa og lærte Arabic Zyk. Dette påmærker på en eller anden måde din udvikling og formation, herunder som komponist?
- Utvivlsomt påvirket det! Fordi jeg husker, selvom jeg blev født og voksede op i den russiske by, var det for mine forældre meget vigtigt, at jeg stadig ville få en uddannelse og på mit eget sprog også. Fra den første klasse havde jeg tatar og tatar litteratur og mere plus arabisk. Alle, jeg var beriget med barndommen. Måske stadig derfra har jeg en passion for sprog.
- Og hvordan gav forældre dig dette sproglige miljø? Undervisning tatar, tatar litteratur?
- herunder fordi de gav mig i Madrasa. Og sprogmiljøet var hjemme, vi talte altid hjemme i vores indfødte tatar.
"Ankommer i Kazan, er den første ting, jeg besøgte, opera og ballet Tatar Theatre. Jalil Musa »
- Generelt i Ulyanovsk, nok af den meget nationale kultur? Kulturer, told, musik?
- Faktisk er Ulyanovsk i denne henseende en kulturel og rig by. Jeg husker, at vi havde en avis på tatarsproget, som vi skrev ud, der var en overførsel på fjernsyn i Tatar. På den ene side hjalp det mig meget, men på den anden side var det ikke nok. Men sandsynligvis sker det aldrig nok! Jeg husker min glæde, da jeg først så en præstation i Tatar. Ankommer i Kazan, er den første ting, jeg besøgte, Tatar Opera og Ballet Theatre. Jalil Musa. I de første seks måneder gik jeg der 4 gange. De der. Jeg har aldrig set opera-teatret indtil 19 år!
- Hvilke af tatarsangene er meget tæt på dig?
"Jeg føler, jeg elsker Rustem Jahina kreativitet, som altid har været et eksempel på bevarelsen af den nationale melodi, og på den anden side indførelsen af noget nyt. Han bragte nye harmonier, han har sit eget sprog, vi vil aldrig forvirre ham med en folkesang, og den er unik. Han har sådan en romantik kaldet "Kerim ele urmarka" - jeg elsker ham meget, jeg lytter ofte, sissing.
- Og i hvilke situationer føler denne motiv?
"Det forekommer mig, at en person synger, når han virkelig virkelig er, eller når han lider, men han får glæde af det." Når alt kommer til alt, er der en sådan formue, når vi græder og får glæde af tårer, lad os sige, efter en eller anden film eller fra noget rørende øjeblik, et punkt af oprensning.
- Har du lykkedes at oprette en blanding af National Colorite og Broadway i den play-musikalske "Altyn Kazan"? Går denne musikalske i Tatarstan i vores land?
- Jeg ved, at vejen musikalske i vores land ikke er let og mange taler om det. Men jeg ønskede at vise, at vi også kan! Vi kan skrive, danse, synge, levere. Generelt for det faktum, at musikken var anderledes på, og på vores modersmål var der sådanne værker, et sådant produkt, der opfylder verdens standarder. Så vidt vi lykkes, er det ikke for mig at dømme, det kan gøre musikalske og teatralske kritikere, der arbejder tæt sammen med denne genre, det gjorde det, det virker ærligt og samvittighedsfuldt.
"Forkert at scold Tatar Esta, fordi det er en afspejling af samfundets anmodninger"
- Hvordan ser du udviklingen af tatarmusik i dag? Er det muligt at erobre den globale musikalske scene med nationale værker?
- Når jeg spekulerer på "Hvad skal der gøres for at erobre verdens offentligheden?" Jeg synes, du bare skal skrive om en person og for en person. Shakespeare skrev ikke om England, men om mand i England. Det samme blev udført af andre herrer. Bare var der den farve, der omringede dem, så det viste sig at være ikke Willy. Jeg formoder, at du skal røre disse strenge af den menneskelige sjæl, som alle indbyggere i vores planet har. Og den nationale er allerede efterfølgende.
- På en eller anden måde sagde du, at når du præsenterer mine værker hos os, siger de: "Hvor lidt er en national her!" ...
- Ja!
- Og når du forlader Europa, siger de der: "Hvor meget er den nationale her!" ... dvs. Det føles også, og hvad måles det, hvis der er en måleenhed?
- Sandsynligvis måles det i nogle sammenligninger. De offentlige relationer med tidenes traditioner siden af tatarerne med tidenes traditioner siden, og de bevæger sig sig selv med, hvad der sker i dag. Det forekommer mig, at du aldrig behøver at forsøge at behage nogen, du behøver at behage dig selv og lide dig selv, fordi alle ikke kan behage!
- Skal komponisten efter din mening fremme, styrke autoriteten af tatarmusik på verdensplan? Sætter du sådan en opgave?
- Selvfølgelig gør jeg det her, fremme det. Enhver, ny essay er allerede fremme det! Fordi nogen, det nye eksperiment kan være broen i vores kultur, hvilket ikke er, når vi læser, for eksempel tjener eller lytter til musik uden at forstå sproget. Vil ikke vil vi lide deres musik, og vi trænger ind i deres kultur. Jeg vil have det samme mig med min musik! For hver mit nye essay er det interessant ikke kun for nogen hos os, men generelt i princippet. Derfor forsøger jeg at gøre en helt anderledes og "әliff", og "әl." Og relativt talende Broadway. Jeg leder efter nye former, nye forebyggelse, men samtidig taler jeg om det samme, det er bare forskellige sprog. Det kan kommunikeres til 10 forskellige sprog og genkende forelsket i hvert sprog.
- Din sang "Atrin Chaba" i (SL.Renate Harisa, der blev udført af Aidar Suleiman), introducerede Republikken Tatarstan på Turkvision-2014 International Song Competition, tog andenpladsen. Vi scold ofte Tatar Estrra. Og dig?
- Faktisk betragter jeg Tatar Estrad, så det er forkert at skille det, fordi Tatar-scenen er en afspejling af samfundets anmodninger. Så skal vi scold dig selv. Det er sådan, skælder din egen refleksion i spejlet, spejlet er ikke skyldig. Her skal du arbejde med publikums oplysning og smag.
- Hvordan vælger du dit kreative team? Hvem samarbejder med dem til at arbejde med dem?
- Her er en gensidig proces, vi vælger hinanden. Selv i samme lege-musikalske "ALTYN KAZAN", er dette de fem solister af Elmira Calimullin, Filus Kagirov, Alina Sharipzhanova, Arthur Islamov og Aidar Suleiman. Det er de mennesker, som vi har passeret og ild, og vand- og kobberrør. På trods af at det var meget svært at gøre store projekter, var jeg meget enkel på solisternes side, de behøvede ikke at forklare noget. Ud over dem er der andre kunstnere, med hvem jeg arbejder, stoler vi på hinanden og er på samme bølge.
- Hvad er for dig at personligt være en tatarin?
- For mig at være tatarin - det betyder at elske og ære dine rødder, historie og sprog, og at være en åben verden. For mig er dette det vigtigste!
Læs også: Radik Salikhov: "I 1919 opstod ideen om at skabe Tatar-Bashkir Republic ..." - Video
Hindu Tagirov: "Tatars skal spille deres rolle for at udvikle sig som en demokratisk, føderal tilstand" - Video
Iskander Gilazov: "Nogen forekommer processen med adskillelse af etniske grupper for at suspendere processen med Tatarernes enhed" - Video
Ruslan Aysin: "Folk der nægter det er tatarerne - de er sandsynligvis meget lave på jorden" - video
Elmira Calimullina: "Hvis vi er" svækkede ", vil der ikke være nogen udvikling i Tatar Music" - Video
Iskander Izmailov: "Allerede i XIX århundrede er tatarerne blevet en enkelt nation på et betydeligt territorium" - Video
Lilia Gabdaffikova: "Tatars og Bashkir - en fælles historie, kultur de levede på et område og kan ikke modsættes" - video
Ramil trankhtullin: "Jeg er bekymret for den mulige bashkirization af tatarerne, der bor på Bashkirias territorium" - Video
Ilnur Mirgalev: "Hidtil er der lærebøger, hvor Golden Horde kun betragtes som en negativ nøgle" - Video
Gulnara Gabdrakhmanova: "Et af de vigtigste problemer i dag for at bevare tataren er at bevare sproget" - Video
Rail Fahrutdinov: "Astrakhan Tatars vil have moralsk støtte, føler sig nødvendig" - Video
Ildar Yagafarov: "Tatar Cinema forkæler mig og livet, og giver et ønske om at leve på" - Video
Marat Hibatdinov: "Hvis du afskærer plastikken i Tatar-befolkningen uden for Tatarstan, så ville vi ikke have Jalil, Gabdullah Tukai" - Video
Ilnur Yehamov: "Vi skal sige, at tatarerne også får en stejl nation" - Video
Mansur Gilazov: "Russian Tatars" er de Tatars Børn, der ikke ved noget om Tatar-folkene "- Video
Airat Fiezrakhmanov: "Alle nuværende globale formater skal være i TATAR-sproget" - Video
Albert Burkhanov: "Bashkirs lever blandt Tatars på 450 år, men de blev aldrig tatarer" - Video